Landts røgehus på havnen Nysted er mere end et vartegn.

Landts røgehus og om sælfangst ved Rødsand med brødrene Landt

En historie om Landts røge- og saltehus, der ligger på havnen i Nysted og hvad det blev brugt til gennem tiden indtil i dag.

Af: Richard Jensen
Redaktør af Laugsnyt

I 1864 byggede fire fiskere fra Nysted et røge- og saltehus på købstadens toftejord, - nu Strandvejen 20. Natten mellem den 1. og 2. januar 1871 nedbrændte huset, hvorefter fiskerne lod opføre det nuværende hus, som er bygget af murermester Harms. De fire fiskere var Claus Christian Landt og Christian Andersen, en tysker ved navn Pezcio og Petersen fra Kongemarksvejen.

I starten blev huset anvendt som redskabs- og røgehus, hvor man røg sild og hornfisk. Røgeovnen var i den nordlige ende af huset, hvor man stadig kan se den meget kraftige, pudsede og gulmalede skorstenspibe. Nord for huset var fiskernes plads for tørring af garn, og lidt længere mod nord, ved molen, ses den renoverede beggryde, hvor garnene blev tjæret.

Alfred Landt fiskede i sine senere år med rejebundgarn, hvor han brugte sin fladbundede pram, og selvfølgelig kun med årer som drivmiddel. Han boede indtil sin død i huset, hvor der ikke var indlagt vand eller sanitære forhold. Efter de to brødre Landts død, er der forsøgt forskellig anvendelse, men uden held. Huset ejes i dag af Guldborgsund Kommune og er fredet. Det er i øjeblikket udlejet til nogle lokale fritidsfiskere, som bruger det til opbevaring af redskaber. Røgeovnen er i dag renoveret og bruges jævnligt til røgning af fisk.

sælfangst

Alfred og Niels Landt i færd med at røgte deres sælruser på Rødsand, som de sidste sælfangere ved Nysted.

Sælfangsten ved Rødsand i Østersøen sluttede for cirka 50 år siden
Rødsand - et cirka 10 km langt sandrev mellem Sydfalster og Sydlolland, hvor både spættede sæler og gråsæler trives i bedste velgående. Indtil cirka 1960 blev der drevet rusefangst af sæler her - en geschæft, der fra 1848 var blevet udøvet i tre generationer af familien Landt fra Nysted med brødrene Niels Landt (1894-1984), Alfred Landt (1891-1981) som de sidste sælfangere, der havde taget over efter faderen Claus Christian Landt og dennes makker, Christian Andersen.

Sælrusen var udviklet af bedstefaren. Før han indledte fangsten i 1848, havde et selskab fra 1801 haft privilegium på sælfangst ved Rødsand, og i 1802 dræbte fire mand 915 sæler på nogle få timer.

Niels Landt og Alfred Landt har vurderet, at der indtil 1910 blev fanget 280-320 sæler årligt, før udbyttet faldt til 120. Fra 1940 blev der pr. år fanget cirka 40 sæler, men i det sidste fangstår, omkring 1960, blev der kun fanget 14 sæler. Fangsten var ikke længere rentabel, fordi tran ikke var efterspurgt, og skindpriserne havde nået bunden. I begyndelsen af 1900-tallet havde en sæl en gennemsnitlig værdi af syv kroner. Brødrene Landt har dog opnået at få 65-90 kroner for gode skind, og de har eksporteret nogle til Grønland. Kødet blev solgt til rævefarme for 40 øre kiloet. Landtbrødrene spiste også sælkød, men det slog aldrig igennem som en folkelig spise herhjemme i Danmark.

Tran indbragte i 1940’erne 600 kroner for en tønde med 200 liter. Tran blev blandt andet brugt til lamper og smørelse til seletøj og træskostøvler. Under Anden Verdenskrig blev det desuden brugt i margarine. Sæler blev dengang anset som et skadedyr for fiskeriet - som det stadig er den dag i dag, både for erhvervs- og fritidsfiskere, hvor sælen ødelægger redskaber og fangsten i garn og ruser.

Ruserne blev sat på nordsiden af Vesterholm ved Rødsand, hvor der er dybt helt ind til sandet. Fangsten stod på fra august og indtil isen forhindrede dem i at nå Rødsand. Bedst var fangstforholdene ved sydvestlig vind.

Brødrenes far havde engang 36 sæler i rusen. Brødrenes egen rekord var 18 sæler. Spættede sæler var i overtal, men af og til fangedes også gråsæler, hvoraf de største var på 500 kg. Fiskeridirektoratet undersøgte i en periode maveindholdet fra de fangne sæler. En enkelt sæls maveindhold var dog ud over det sædvanlige, idet det bestod af 72 sildeskeletter, 18 torskeskeletter, 12 ålekvabbeskeletter og 33 ålekroge.

Et par år før sin død i 1984, fremstillede Niels Landt imidlertid en miniudgave af sælrusen, som findes på Lokalhistorisk Arkiv i Nysted.

Rusen blev brugt til at fange sæler med indtil ca. 1960. Tegningen viser hvordan ruserne ved Rødsand så ud. Tegning: Johannes Bojesen