Hornfisken havde gemt sig denne dag

Af: Richard Jensen
Redaktør af foreningsbladet Laugsnyt

Lørdag den 10. maj 2014 kl. 9.00 startede den årlige hornfiskekonkurrence i Nysted Bådelaug. 15 deltagere fordelt i 6 både hjembragte 41 hornfisk. Ikke den store bidelyst, men også utroligt dårligt vejr med regn og en hel del blæst. Et havari hvor snøren blev kørt i skruen, men eller ingen uheld. 1. præmien gik til Rene Petersen med 8 hornfisk. Thomas "Frisør" med 6 fisk og en delt 3. plads til Alex Jensen og Poul-Anker Rasmussen. Præmien for størst fisk gik til Poul-Anker Rasmussen og sidst præmien til dagens bedste skipper med en flaske brændevin gik til Richard Jensen for flest fisk i båden.

Efterfølgende blev der serveret røget hornfisk, som i år var blevet røget af Preben Hansen, lækkert tilberedt af Helle, Jette og formanden. Ostemaden var hjemmegjort af Joanna m.fl.

Næste år kunne man ønske sig nogle flere frivillige bådførere. Det er jo noget man gør frivilligt for foreningen, og når nogle alligevel er ude for at fange hornfisk eller sejle, kunne man jo stille sin både til rådighed. Tænk på hvad du kan gøre for din forening, ikke omvendt.