Referat fra generalforsamlingen 12.2. 2019  

23 medlemmer var mødt, heraf 13 aktive.

  1. Valg af dirigent - Richard Jensen blev valgt som dirigent.

  2. Valg af referent – Alex Jensen blev valgt som referent.

  3. Oldermandens beretning. Oldermanden indledte beretningen med omtale af indslaget fra TV2 Øst fra i sommers under ”SOMMER DIREKTE” en udsendelse på 12 min som omhandlede sejllads, renovering af Smakkejoller samt barkning af sejl. En fyldestgørende beretning som foregik dels på vandet i noret i Smakkejoller men også i værksted og det liv som skete på havnen omkring Smakkelauget, en udsendelse der stadigvæk kan ses på hjemmesiden hvor et link kan følges.

    Ansøgning til Guldborgsund Kommune om tilbygning på 48 m2 var forkastet af kommunen som desværre havde taget udgangspunkt i en af de forrige sager. Der van indsendt indsigelse mod denne afgørelse og efter en rykker undskyldte kommunen med at de troede at svaret var sendt til Smakkelauget, igen en helt uholdbar behandling af Smakkelauget. Forholdet til beboerne nær værkstedet er ikke blevet bedre og de ser stadigvæk Smakkelauget som en pestilens som kun arbejder på at forringe deres udsigt over noret. Ikke kun bagved boende men også nogle af Bådelaugets medlemmer har denne indstilling, at er der noget galt på havnen, så er det Smakkelauget skyld og må stå for skud.

    Oldermanden omtalte sidste års deltagelse i Hajkutter dagene hvor vi igen deltog i telt udlånt fra Multicenter Syd og med fremstilling af små båd modeller for de mindste. Der bliv solgt kaffe og kage og messing / kobber ting som var taget i 10 % kommission fra melemmerne, tillige med opsætning af plakater blev der et pænt overskud på DKK. 9.808,54. Smakkelauget deltager i Hajkutter Regatta 2019 og alle medlemmer er velkommen til at hjælpe. Oldermanden takkede de medlemmer som havde ydet en indsats for at få det hele til at fungerer. Der blev afholdt middag på restaurant Nysted Havn for de medlemmer som havde hjulpet under dagene.

    Oldermanden omtalte værkstedet som var tætnet så der kunne holdes 10 grader i vinter og renovering af den nye jolle som har stået på værkstedet siden i sommers, forhåbentlig kommer den i vandet til foråret. Oldermandens beretning blev godkendt.

  4. Regnskab og status. Margot Hansen fremlagde og gennemgik et fejlfrit og fint regnskab som viste et lille overskud på DKK. 918,- Der var enkelte spørgsmål og meninger omkring nedskrivning af værdi på joller, men nedskrivningen vil blive justeret løbende hvert år så vi havner på gældende salgsværdi på jollerne, det giver et mindre egenkapital på sigt, men også et mere regulært egenkapital hvis joller m.m. skal sælges for at give plads for nye projekter. En enkelt ville have forklaring på hvad boksleje var til, og fik forklaring på at det var for leje af et redskabsrum udlejet af Bådelauget til brug for Smakkelauget.

    Regnskabet blev godkendt uden flere kommentarer.

  5. Kontingent for 2019 forbliver uændret DKK. 500,- for aktive og DKK. 250,- for støttemedlemmer.

  6. På valg til bestyrelsen var Benny Svendsen, Svend Jensen, Sven Erik Hauberg og Hanne Hauberg, de modtog alle genvalg.

  7. Til valg af bilagskontrollanter blev Anne Lise Jensen og Jette Rosenfold genvalgt for endnu et år.

  8. Der var intet nyt under punktet Maritimt Værksted, alt er oplyst under Oldermandens beretning.

  9. Der var ingen indkomne forslag.

  10. Under eventuelt blev det vedtaget at medlemmer af Sejlklubben måske kunne låne vores Smakkejoller til sejllads under Hajkutter dagene, idet Smakkelauget var fuld optaget i de arrangementer som skulle foregå på pladsen og der manglede medlemmer til sejllads på dagene.

Således vedtaget på generalforsamlingen 12-02-2019.
Dirigent: Richard Jensen