Efter næsten 4.000 arbejdstimer er
"Alliance" atter sejlende
Den grimme ælling blev til en smuk svane - men om det stadig er den gamle skude, eller et nyt skib, må være op til de to ejere, som har brugt det meste af deres fritid gennem de seneste par år, på at bringe "Alliance" sejlende igen.
Af: Anne Svendsen, Nysted
Sidst jeg skrev, var jeg skråsikker på, at Alliance ville nå at blive færdig til Træskibs Sammenslutningens Pinsetræf, som i 2016 fandt sted i Nakskov. Netop den fjord, hvor hun er bygget (Langø) og har fisket de første 45 år af sit liv.
Nå, men sådan gik det ikke. Vi fandt liiiiiiige lidt flere ting, der ville være dumt, ikke at reparere, nu vi havde hende i en tør hal. Og så havde vi lovet os selv, at alt el skulle fornyes. Noget var bare dårligt, med åbne samlinger, nogle samlinger pakket ind i en stor klump silikone, underdimensionerede ledninger, og ikke mindst havde vi en mistanke om, at hele 12-V anlægget var lavet med motoren som minus, hvilket vistnok øger den galvaniske tæring voldsomt. Mistanken er opstået fordi mange af bordenes spiger (søm) kun bestod af et hoved og en lille tut på størrelse med en tegnestift - det skal nok holde et skib sammen (!). Det viste sig at være en god ide. Elektrikeren fandt nemlig flere pudseløjerligheder. For eksempel var kablet til motorens forvarmer alt for lille, så der var forklaringen på, at motoren altid har startet, som om den var kold: Ikke nok strøm = ingen forvarme.
Vi havde troet, at en tredjedel af klædningen skulle skiftes. Efterhånden har vi godt kunnet se, at det nærmere var halvdelen. Men da vi først kom i gang, viste det sig, at nogle i øvrigt sunde planker, havde kanter, der var ødelagt, at de ikke kunne kalfatres. Og i øvrigt var det smadder sjovt arbejde at ændre rå lærkeplanker til fine buede skibsbord, og det gik hurtigere end vi havde frygtet, så nu er mindst tre fjerdedele af klædningen helt ny. - Og i øvrigt også vandtæt, hvilket siges at være en god egenskab ved et skib.
Nå, men resultatet af disse 17 måneders fast arbejde alle weekender (inklusive fredage) for os begge + det løse i løbet af ugen er: Masser af nye spanter, ny
jernkøl, ny forstævn, agterstævn, masser af nye og forstærkede dæksbjælker, nyt skandæk, helt nyt dæk, kahyt fået nye hjørner (lortearbejde!) ny bund, nye støtter, ny skanseklædning og ny lønning, og som sagt næsten helt ny klædning.
Og så ny farve. Da Alliance forlod Nysted for 2 år siden var hun sort. - Noget hun kun havde været i få år, ellers har hun været hvid, da hun fiskede og næsten alle årene efter. Formentlig med en grå eller grønlig farve på de vandrette flader, for at man ikke skal blive blændet af solen. Så det har vi prøvet at efterligne.
Fredag den 9. september blev hun løftet tilbage i det våde element af havnekranen i Rødbyhavn. Lidt panik opstod, da en pumpe svigtede, for selvfølgelig var hun ikke tæt de første døgn. Panikken var hurtigt overstået, og ohhh sikke en fornøjelse at komme madrasser i køjerne og tørne ind til lyden af en pumpe, der kørte hvert 4. minut, og vågne op (hvis man kan vågne op når man næsten ikke har sovet) og måle, at nu pumper den kun hvert 7. minut. Et par spande savsmuld på rette sted fik pumperytmen til at falde til hvert 22. minut.
Torsdag den 15. september sejlede vi hende så hjem til Nysted, og blev fulgt hjem af to smakkejoller fra firekosten, og tågehorn og klokker bimlede fra nogle af de bemandede skibe, da vi sejlede ind i havnen. Tak for det, meget festligt.
Nu mangler vi så "bare" at rigge hende til: Klyverbom, mast, bomme og diverse nye stålwirer. I går aftes lykkedes det efter flere dages forgæves forsøg at lave en øjesplejsning med kovs på en 8-mm 5-slået stålwire. Man lærer ret meget, når man udfordrer sig selv! Vi har de gamle sejl. De er meget små og slidte, så vi ønsker os nye. Vi håber at finde en god løsning, for ellers skal vi også til at lære at sy sejl.
- Og så tror vi selvfølgelig på, at vi kommer sejlende til TS Pinsetræffet i Hobro i 2017.