havkatten laugsnyt ebbe thiesen

"Havkatten" var en lille fiskekutter som blev brugt til undersøgelser i de indre danske far-vand. Tiden om bord blev også brugt til forskellige sysler, såsom fremstilling af krydder-snaps. Foto: Ebbe Thiesen

Af: Ebbe Thiesen, Nysted

Fra dampskibet ”biologen” som havbiologassistent til betjent ved det danske politi

I årene l962, l963 og 1964 var jeg som biologassistent ansat ved Danmarks Fiskeri- og Havunder-søgelser (Fiskeriministeriet). I dag hedder det DTU.
Min tidlige arbejdsplads, Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser havde hovedsæde i Charlottenlund i nogle meget flotte og herskabelige omgivelser: Charlottenlund Slot, og som stadig er hovedsæde for fiskeri- og havundersøgelser.
På slottet - holdte biologer og øvrigt personale til, som foretog forskning, bearbejdede materialer og eksperimental udvikling inden for naturvidenskab og teknik.
D.F.H. rådede på daværende tidspunkt over to havforskningsskibe. "Biologen" og "Dana" samt en mindre kutter "Havkatten". Lejlighedsvis rådede man også over redningskutteren "Jens Væver", som var hjemmehørende på Bornholm. Alle fire skibe har jeg i min tid som havbiologassistent sejlet med.
Mit arbejde bestod i at assistere forskerne og videnskabsmænd med indsamling og bearbejdning af materiale, herunder vandprøver, på i forvejen udpegede hydrografiske stationer.

Laboratoriet
Der blev fisket med travl, og fangsten blev bestemt, målt og analyseret. Af visse fiskearter blev der taget øresten, for senere at blive undersøgt på laboratoriet i Charlottenlund.
Fra dampskibet "Biologen" blev der hovedsageligt foretaget fiskeriundersøgelser i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Bælterne og Østersøen.
Den lille fiskekutter "Havkatten" sejlede i de indre danske farvande – dog med en afveksling over til den Skånske kyst. Undersøgelser med denne kutter blev foretaget tæt på land og i meget lavt vand.
Ombord på denne kutter var der to mænd, en skipper og en biologassistent. Der blev fisket med et mindre trawl. Alt hvad der var i trawlet, blev undersøgt og skrevet op. Hovedsageligt var det fiskeyngel man var interesseret i.
Under sejlads med denne kutter har jeg oplevet og set det meste af Danmarks kyster. Har fortøjet ved et utal af øer, store, som små. Kommet utallige smukke og ukendte steder, som jeg under andre omstændigheder ikke ville have haft mulighed for at se og opleve.
På "Havkatten" boede vi og holdte os selv ved kost i tre-fire uger, som togterne gerne strakte sig over.
Når man sejlede fik man diæter for den tid man var væk hjemmefra. Et kærkomment tilskud til ens løn, da vi selv stod for madlavningen. Kosten bestod for det meste af fisk morgen, middag og aften, som vi selvfølgelig selv havde fanget, så den store udgift til forplejning havde vi ikke.
Som supplement til den noget ensformige forplejning, "skejede" vi nogle enkelte gange ud. Ikke helt efter reglementet. Den medbragte laboratoriesprit blev fortyndet til 50 % alkohol og herefter tilsat perikum. En glimrende plante til kryddersnaps, - idet perikum kun skal trække nogle få dage. Denne herlige kryddersnaps blev nydt til "snaks". Selvfangede hesterejer kogt nogle få minutter.
I tresserne var der ikke på mode at spise hesterejer, men for os var det en herlig afveksling og især når de blev skyllet ned med et par kryddersnapse, tilberedt på perikum. Min interesse for kryddersnaps i dag, stammer fra perioden om bord på kutteren "Havkatten".

Dampskibet "Biologen"
Havundersøgelsesskibet "Biologen" var en stor oplevelse, da det var et dampskib som havde en funktion. Det nærmeste jeg havde stiftet bekendtskab med dampskibe, var i Silkeborg, hvor jeg i 1953 opholdte mig på en spejderlejr, og sejlede med "Hjejlen" på Silkeborgsøerne.
Ældre Nyborggensere vil huske, at der ved den yderste mole ved Nyborg lystbådehavn, i mange lå et prægtigt skib med en høj skorsten. Det var havundersøgelsesskibet "Biologen", som blev bygget på Ålborg værft i 1932, og som fik hjemsted i Nyborg.
Fra dette dampskib blev der indtil 1964 foretaget havbiologiske undersøgelser i de danske farvande, herunder undersøgelser af sunde og bælters tilstand.
Skibet var på 143 BRT, forsynet med et kulfyret 260 hk tregangs ekspansionsdampmaskine, der trak en 4-bladet bronzeskrue, der kunne give skibet en max. fart på 9 knob. En kulkasse, som kunne rumme 20 tons kul.
Da skibet blev bygget valgte man et dampskib ud fra den betragtning, at det gav mindre rystelser, til gavn for forskningsarbejdet. Skibet var naturligt indrettet med messer og kamre for besætning og videnskabsfolk.
Agter var der indrettet særlige kamre for den ledende videnskabsmand og assistent/assistenter. Agter var der ligeledes et mindre pantry. Mandskabsrummet lå helt forude, og havde plads til fem mand. Laboratoriet var anbragt under dæk agter og forsynet med skylights og vinduer.
Ombord på skibet var der en kaptajn, en styrmand, en maskinmester, to fyrbødere, to matroser, en kok samt messedreng. Ved de biologiske undersøgelser var der som regel en videnskabsmand og en biologassistent.
Jeg havde min egen kahyt agterude. Hyggelig kahyt, indrettet med et skrivebord, en seng og et skab. Alt sammen i mahogni, og i en den kendte gode gammeldags maritime stil.
Messen var ligeledes indrettet med mahognimøbler samt et fast tykt gulvtæppe. Som det var skik og brug ved statsejede skibe - var der selvfølgelig et portræt af kong Frederik og dronning Ingrid, indrammet i en flot ramme med guldkrone.
Samtlige måltider blev indtaget i den hyggelige messe, anrettet og serveret af en messedreng. En dygtig kok der lavede nogle meget lækre fiskefrikadeller, og som restaurant Noma og Claus Meyer ikke kan gøre kunsten efter. Man spiste tre forskellige steder. Messen som foran omtalt, hvor kaptajn, maskinmester, videnskabsmand og hans assistent (mig) spiste. Midtskibs spiste styrmand og kok, og forude på skibet det øvrige mandskab.

Hilsen fra Lyngby Radio
Hver dag blev Lyngby Radio orienteret om skibets position, og hvorunder en telegrafist fra Lyngby Radio, en dag bad kaptajnen videregive en hilsen til mig. Kaptajn Flemming Engsted, som i mange år havde sejlet med "Dana" og "Biologen" videregav mig hilsen, men med en kommentar om, at han aldrig havde fået nogen personlig hilsen over radio og lidt fortørnet over, at jeg som ung biologassistent fik en sådan hilsen - og så fra en kvinde.
Telegrafisten havde jeg nogle år forinden været på højskole sammen med.

Trawlfiskeri
På de forskellige togter tages der bund- og vandprøver på i forvejen udpegede steder. Ved indsamling af fiskeæg og yngel fiskes der med et stort ringtrawl. En pose fastgjort til en jernring, der måler et par meter i diameter, slæbes i 20 minutter efter skibet midtvands dybde. Herefter sorteres indholdet omhyggeligt, og resultaterne af undersøgelserne benyttes til at fastslå fiskerimulighederne.
Fangst efter voksne fisk fanges med et bundslæbetrawl. Efter en halv times forløb hives hele herligheden op af motorspillet, og indholdet af rødspætter, skrubber, isinger m.m. måles, køns- og alderdomsbestemmes. Indimellem mærkes nogle af de voksne fisk, som genudsættes og giver indsigt i fiskeintensiteten og fiskens vandring og vækst.
I farvandet nord for Læsø blev der indfanget mange jomfruhummere, for herefter at blive genudsat, efter de var blevet målt og mærket.

"Biologens" sidste tid
I maj måned 1964 foretog "Biologen" som en af sine sidste opgaver et specielt togt i farvandet omkring Skagen, hvor 17 fiskeribiologer fra Sydøstasien deltog.
De havde i to måneder deltaget i et kursus foreslået ad UNESCO. Afslutningen på dette kursus fandt sted på havundersøgelsesskibet "Biologen", hvor dr. Aage Jensen (min chef), dr. Torben Wulff, magister Ole Bagge og biologassistent Thiesen, tog sig af de mange fremmede, som nu i praksis skulle se forskellige former for trawlfiskeri samt se, hvorledes man tager prøver af havbunden med forskellige skrabere. Fisk og andre fangster skulle dissekeres og undersøges. Der blev taget prøver til senere analyse, inden de kunne drage hjem med gode minder og nyttig viden. Flere af de udenlandske biologer skulle først fortsætte deres uddannelse i Danmark endnu en tid, en enkelt skulle med "Dana" til de arktiske egne.
Togtet blev afslutning på skibets 32 års virke for dansk havforskning. Statens Skibstilsyn kunne ikke længere udstede sejltilladelse til skibet, uden at der blev foretaget omfattende renovering af det gamle udslidte skib. Den 1. juni 1964 blev "Biologen" taget ud af drift og lagt op i Nyborg.

ebbe thiesen nysted laugsnyt

Ansat ved politiet
1964 var også året for mig med forandringer. Samme år traf jeg min kone, Jytte. Da jeg en stor del af året - pga. mit arbejde, befandt mig på de forskellige havundersøgelsesskibe, valgte jeg at bruge mere af min tid sammen med Jytte, og med stor vemod søgte jeg nye veje.
Den 15. oktober blev jeg ansat ved politiet. De første år i Gladsaxe og senere i Sakskøbing og Nysted. De sidste par år i Vordingborg hvor jeg var tilknyttet færdselspolitiet med fartkontrol. Den pligtige afgangsalder var på daværende tidspunkt var 63 år, men rigspolitiet kunne give tilladelse til at fortsætte til det fyldte 65. år, hvis man kunne gøre fyldest med mindre kompetencegivende job, hvilket for mit vedkommende, var at finde i Vordingborg.
Jeg har således haft 42 år i Dansk Politi.

Fritiden og otium
Min interesse for naturen og biologien gjorde, at jeg efterfølgende i mange år var og er stadig aktiv i Danmarks Naturfredningsforening, suppleret med Dansk Ornitologisk Forening.
Jeg har haft mange gode naturoplevelser, og mindes med glæde min tid ved Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser, ikke mindst tiden ombord på dampskibet "Biologen".

Kilde: Dansk Havforskning gennem 250 år og Vendsyssels Tidende.