Portræt af en tilflytter

En dansker i US ARMY

Af Alex Jensen
 
Det er nu igen ved at være tid til at skrive en artikel om ”En tilflytter i Nysted”. Jeg sidder på mit kontor og venter på, at Finn Nielsen skal komme med sit fotoalbum og de notater, som jeg bad ham om at skrive ned for at gøre det lettere at få hukommelsen frem i lyset. - Det er min erfaring, at når man skrive notater ned et par dage inden det kommende interview, vil det få tankerne til at gå tilbage i tiden, og dermed vil der uvilkårligt dukke mere frem fra hukommelsen end ellers.

Ungdom og uddannelse
Finn Nielsen blev født i København den 5. februar 1937 og er ud af en børneflok på 5. Barndommen var således ikke kedelig med 4 søskende. Finn fortæller, at han startede i skolen i 1944 og gik i mange forskellige skoler, især da Danmark blev besat af tyskerne i 1940. Besættelsesmagten brugte skolerne til tyske flygtninge. Omkring en kvart million flygtninge kom i foråret 1945 til Danmark, og mange af dem blev indkvarteret på de skoler, som tyskerne havde beslaglagt. Alt - lige fra søndagsskoler, danseskoler, forsamlingshuse, spejderlokaler og kirker blev nu anvendt til undervisning i stedet. Finn sluttede skolegangen i 1949 og flyttede fra Glostrup til Husum, hvor faderen blev varmemester. Som 15-årig skulle Finn ud at finde læreplads - eller ud at tjene til livets ophold. Han startede som arbejdsdreng hos en stentrykker i Glostrup. Efter to år kom han i lære som stentrykker - et erhverv som skulle følge ham langt omkring i verdenen.
Litografi, stentegning og stentryk. At tegne skrift eller billeder på kalksten, overføre fotografiske optagelser på sten, således at der ved en kemisk proces laves aftryk på papir og andre materialer. Litografisk sten består for det meste af kulsur kalk, dens masse er både tæt og ensdannet, og er i stand til at modtage en fin politur ved polering.

Udrejsen
Efter svendeprøven blev Finn i firmaet et år mere som stentrykker. Udlængsel, eller måske skulle der ske noget nyt, for i Johannesburg i Sydafrika var der stor efterspørgsel efter stentrykkere, og der var mulighed for at få arbejde, men det blev imidlertid ikke til noget.
I Amerika havde Finn en søster og svoger, som var etableret, og kunne sørge for kautionen for indrejsen til Amerika. Det var en juridisk og økonomisk sikkerhed for staten for, at personen der indrejste i USA, kom i uføre, og kunne dermed drages til ansvar. Det tog ca. 18 måneder at ansøge de amerikanske myndigheder om tilladelse til at indrejse. I ventetiden fik han tre indkaldelser til det danske militær for at aftjene værnepligt, og fik udsættelse mod at love at henvende sig inden for 6 måneder til det amerikanske militær, for at aftjene sin militærtjeneste der.
Afrejsen foregik fra Frihavnen i København med M/S Stockholm på Svensk-Amerika Linjen.
Historie
M/S Stockholm er bygget på Götawerken Shipyard i 1946. Skibet har en lang historie, og hvem har ikke hørt om kollisionen med det Italienske skib M/S Andrea Doria, der i juli 1956, i tæt tåge, kolliderede med M/S Stockholm på Atlanterhavet, 30 sømil syd for Cape Cod. 40 mennesker mistede livet, og M/S Andrea Doria sank efterfølgende. M/S Stockholm blev senere solgt og omdøbt til M/S Athena, men har flere lig i lasten, for i 2008 blev skibet under en rejse til Australien, angrebet af pirater i Adenbugten. Skibet slap dog fra angrebet uden gidseltagninger. I 2015 blev det udflaget til Cuba og sejlede en tid i Caribien under navnet M/S Azores. En rigtig gammel skude, som har gjort mere end sin pligt, og bliver vel som de fleste andre udtjente skibe, sejlet op på stranden ved Arlang i Indien for skrotning.
Soldatertiden
Det kunne tage fra 16-28 dage at krydse Atlanterhavet i midten af 1950erne med de skibe som sejlede dengang.
Vel ankommet til Amerika fik han straks arbejde på et stort trykkeri - men, der var jo lige det med aftjeningen af værnepligten, som var lovet til de danske myndigheder, så han meldte sig til US Army inden for den fastsatte tidsfristen på 6 måneder. I 1960 indkaldtes han til den amerikanske hær med mødested på The United States Army Training Center, Fort Dix i New Jersey, USA. Det blev en indkaldelse, som skulle vare i to år, og det var heldigt, at Koreakrigen sluttede i juli 1953 og hvor USA sendte sine første soldater til Vietnam i 1965.
Efter endt grundtræning kom han til at gøre tjeneste i Fort Leonard Wood i Missouri og senere Fort Lewis i Washington.
Det var en god soldatertid med gode kammerater. I Amerika var det sådan, at al handel i militæret foregik inden for det militære område, hvor der kunne købes toldfrie varer, og hvis man skulle have en glad aften i byen, foregik det med militærbus, både frem og tilbage - uden beregning. Det sparede jo noget på udgifterne, når månedslønnen var på 80 US dollars.
På et postkort, sendt til familien den 19. april 1960 skrev han, at han var i Fort Dix, og at de arbejdede i 18 timer i døgnet, de var dødtrætte om aftenen. Der var ikke meget tid til andet end at læse og studere engelsk, som jo også skulle læres. Der blev taget mål til nye uniformer hver 3. måned fordi nogle tabte sig og andre tog på i vægt. Uniformerne skulle jo sidde perfekt.
Han blev tilknyttet en afdeling, som bl.a. lagde pontonbroer og behandlede andet tungt materielt udstyr indenfor militæret.
Finn fortæller, med et lunt blik i øjet, at han engang serverede til en fest, og kom til at vælte en kop kaffe ned over en general. Det var jo ikke helt godt, men der skete det, at generalen måtte skifte benklæder og henvendte sig efterfølgende til mig og sagde med myndig stemme: ”One coffie more, Nielsen, but this time in an cup!” - Det var jo nådigt sluppet, efter at have overhældt en trestjernet general med kaffe.
Da værnepligten var overstået efter 25 måneder, og overgangen til det civile liv skulle begynde, fik han fremlagt muligheden for at fortsætte som professionel soldat, men han ønskede ikke at fortsætte. Han kom tilbage til sit gamle arbejde på trykkeriet i New Jersey.

Familien
Under et besøg i Danmark for at se til familien, mødte han sin kommende hustru Allis, som ikke havde den helt store lyst til at udvandre til Amerika, så rejsen tilbage blev droppet og de blev gift i 1964, hvorefter de flyttede ind i en lejlighed i Husum, hvor faderen arbejdede som varmemester. - Det er jo godt at have forbindelserne i orden, da det dengang var svært at få en lejlighed - især når man ikke havde børn. To år senere fødte Allis en søn og efter endnu to år en datter, så pladsen blev trang i den lille hyggelige 2-værelses. Senere flyttede de til Greve, hvor de købte villa, og hvor der var plads til alle.

Fritiden
I tiden med bopæl i Greve, var han også med til at starte Greve Amatørscene, hvor der skulle drive skuespil for alle og enhver. - Os, der kender Finn ved, at der er en skuespiller gemt i ham. - Hvor tit har han ikke stillet sig op og underholdt - både i Bådelauget og til andre lokale fester?
I 2000 blev han udnævnt til årets morgenbader i Greve svømmehal. Han blev valgt på grund af sit gode humør, organisationstalent, sang og især talegaver, oplyste overbademesteren.
Han var dirigent i Greve Svømmehals sangkor ”Hugormene”, som han dog stadig har kontakt med, og møder gerne op til sang og frokost en gang om året. Sangforeningen kaldes for ”Hugormene”, fordi de hugger ad hinanden, oplyste Finn med et lunt smil.
Jeg kommer til at tænke på ”Sangforeningen Morgenrøden” - mon ikke de har haft det lige så sjovt i ”Sangforeningen Hugormene”?

Nye græsgange
Efter 26 år i Greve rykkes teltpælene op igen. Jeg ved ikke om det stadig er udlængslen, der stadig spiller ind, eller om der bare skulle ske noget nyt i livet for dem, for børnene er jo for længst flyttet fra reden. Sønnen bor i Vejle og datteren i Nykøbing F. I år 2002 besøgte de nogle venner i Nysted, og forelskede sig straks i byen. Købstaden med de charmerende små gader og stræder. Huset i Fiskergade 21 blev købt, og det er en ting, de aldrig har fortrudt, oplyste Finn. De følte og føler sig stadig godt modtaget som tilflyttere i Nysted, og har aldrig tænkt den tanke, at flytte fra byen igen.
Der er mange aktiviteter at fordrive tiden med. Bådelauget, som besøges dagligt, billard hos naboen Frede, hvor han er medlem af billardklubben. ”Indskuddet går til en fest for de indviede”, fortæller han. Nysted Pensionistforening besøges også, når der holdes udflugter - og især fællesspisningen vil han nødig være foruden. Og endelig Nysted Naverforening, hvor han er medlem af bestyrelsen og hvor man også nyder godt af hans gode humør og hjælpsomhed og små festlige indslag.
- Alting har dog en ende, også slutningen på min artikel. Efter en hyggelig eftermiddag, hvor den forlorne skildpadde er spist, den kølige snaps og øllet er drukket. Det er nu tid til at runde af. Jeg har fået mange notater til artiklen, men jeg kommer nok til at begrænse mig, hvis ikke det skal fylde alle siderne i klubbladet Laugsnyt.
Jeg håber, at alle vil nyde at læse dette indlæg i vores blad, og at man er blevet lidt klogere på hvem Finn Nielsen er.